TRX træning

TRX er forkortelse for Total Body Resistance Excercise. TRX er en helkropstræning, og der vil blive undervist i øvelser, som opbygger styrke, smidighed, balance, mobilitet og forebygge skader - alt sammen med præcis den belastning og intensitet, du selv ønsker. De små hold betyder, at det er næsten ligesom at have personlig træning, det er bare til en lavere pris. Alle kan deltage på TRX uanset erfaring og niveau. Vi tager altid udgangspunkt i den enkelte og viser både variationer og alternativer.

 

Historien om TRX

Idéen blev udtænkt af en mand ved navn Randy Hetrick, som under sin militærtjeneste hos The U.S.Navy SEALs, blev inspireret til at udvikle en træningsform som kunne udøves under de trange vilkår, som denne elite enhed befandt sig under, når de var udsendt på missioner. Han gjorde dermed op med problemstillingen; hvordan kan man bibeholde en fysisk god form, på meget lidt plads og med et minimum af udstyr og redskaber som fx lastseler.

Randy Hetrick havde som alle andre indenfor The U.S. Navy SEALs lært at sy under sin uddannelsen, med det formål at de skal kunne reparere deres udstyr, hvis der opstår et behov for dette. Denne tillærte færdighed indenfor syning, dannede dermed grundstenene for, at han begyndte at eksperimentere med et gammelt jiu-jiusu bælte og noget overskydende materiale fra faldskærme. I 1997 udviklede han den første prototype på TRX suspension træning.

For tilmelding til næste holdstart, se alle vores hold i webshoppen under ”Holdtræning”.

 

INFO & PRIS
Hvornår: Se holdplan her

Hvor mange: 6 personer

Køb klippekort her