Pilates før- og efterfødsel
Pilates for gravide har en lang række fordele. Da Pilates styrker kroppens led og muskler, oplever de fleste, at det letter både graviditet og fødsel. Det er da en fordel, der er til at tage og føle på.
Pilates Efterfødselstræning er for dig, der vil i form efter graviditet og fødsel.
Hos ca. 60 % af alle gravide deler mavemusklerne sig. Delte mavemuskler er ofte grunden til, at mange mødre har topmave. I denne sammenhæng er Pilates meget effektiv, fordi der fokuseres på de dybtliggende mavemuskler.
Det anbefales, at du først starter med at træne 6 uger efter fødslen – 8 uger efter et kejsersnit og du skal have en fornemmelse af din bækkenbund. Hvis du er i tvivl, om du er klar, så spørg din læge til råds. Den lille er også velkommen, da træningen foregår i private, rolige omgivelser og vi har en god overdækket veranda, hvis den lille trænger til en lur, mens du træner.
Vi kører ikke faste hold med Pilates Før- og Efterfødsel, men opretter hold når der er nok tilmeldinger, så hvis du er interesseret, så henvend dig og bliv skrevet på venteliste.